RØD 2011, Censureret udstilling Augustenborg/Flenborg

Tilbage til arkiv

Rød 2011 FFKK maler byen RØD

– og giver til hospicerne

Fra den 11.09. til den 25.09.2011 bruges Kornlageret ved havnen i Augustenborg atter som udstillingssted for kunst.

Grænseoverskridende Flensborg Fjords Kunst & Kulturforening (FFKK) viser en censureret udstilling til temaet RØD. Dette års censorer er Vibeke Fonnesberg (DK), Adam Gabriel (DK) og Werner Fütterer (D). Der er tilmeldt 60 kunstnere – så det bliver spændende at se, hvor mange til syvende og sidst får lov at deltage.

Borgmester Aase Nyegaard vil holde åbningstalen og Jørgen Søby Andersen sørger for musikken. Udstillingen kan ses to-sø fra kl. 13.30 – 17.30.

Det er tradition i foreningen, at den censurerede udstilling vandrer til Tyskland bagefter, i år til rådhuset i Flensburg. Der vises den i Bürgerhalle – med åbning den 30.09.2011 kl. 18 af Dr. Christian Dewanger. Querblech sørger for musikalsk underholdning. Udstillingen kan ses ma-ons kl. 7-17, to kl. 7-19, fre kl. 7-13.

Foreningens sociale profil kommer til udtryk i en auktion til fordel for Katharinen Hospiz i Flensburg og Hospice Haderslev. Kunstnerne i foreningen har doneret 70 værker og pengene går 100% til hospicerne. I Augustenborg kan værkerne ses digitalt, mens de i Flensburg præsenteres direkte. Auktionen finder sted på sidste udstillingsdag, den 20.10. kl. 18 og ledes af Peter Jensen, tidligere leder af UNESCO-skolen i Flensburg. Mange genrer er repræsenteret i den interessante række af værker, herunder keramik og skulptur.

Se Auktionens billeder nedenfor.

Værkerne i dette galleri er donationer fra FFKK-kunstnere, som bortauktioneres den 20.10.2011 kl.18 i Flensborg rådhus’ Bürgerhalle. Pengene går 100% til Hospice Haderslev og Katharinen Hospiz i Flensborg.

Galleri Rød – kommer