KOM OG MÆRK PULSEN PÅ KUNSTPUNKT I AUGUSTENBORG

I perioden 26. oktober – 8. november er det muligt at se en udstilling med gruppen PULS. Gruppen består at 8 kvinder, der sammen viser de mange måder, man kan behandle et tema på. Der er stor forskel i materialevalg og emner, der behandles; men fælles for udstillerne er ønsket om at fordybe sig og stadig udvikle den enkeltes kunnen og forståelse for kunst og udtryk.

Laila Olsen viser både stenskulpturer og rakubrændte keramiske værker; hendes arbejder er ofte en kommentar til samtidens store spørgsmål, som behandles med et glimt i øjet.

Bodil Bjerregaard fascinerer med de smukke og personlige akvarel-arbejder, hvor naturen ofte et væsentligt element.

Joan Riis vil med temaet i sine store figurative malerier vise os, at vi skal være opmærksom på livets mange lykkelige og uberegnelige øjeblikke.

Kirsten Steenfatt arbejder med træsnit, bag det grove materialevalg ses en sart og følsom tilgang til beskrivelsen af menneskets rolle i samfundet.

Karin Jensen har et overordnet tema i sine akrylmalerier, hendes overvejelser omkring udsigt og indsigt, vinduet som et element mellem at se ud og se ind på samme tid – er man inde eller ude?

Christa Conradsen arbejder ofte med overvejelser omkring samfundet og mennesket rolle, emnet skildres ofte i en symbolladet beskrivelse, der giver beskuerne tid til eftertanke.

Nina Tholanders smukke, farverige værker har naturen som tema, men giver også mulighed for at man kan fordybe sig i form og farve som et emne i sig selv.

Hanne A. jacobsen viser både akrylmalerier og blandform. Hendes udgangspunkt er indtryk fra den verden, der omgiver hende, hun arbejder med en stadig udvikling i sit udtryk.

Gruppen glæder sig til at vise deres værker frem, de kan vise deres forskellighed, men er på samme tid en gruppe, der sammen behandler den verden, der omgiver dem. De vil noget med deres kunst, og de vil gerne vise det frem for andre.

KunstPunkts åbningstider er i hverdagene 13-17 og i weekenden 11-17, der er altid tilbud om en kop kaffe og snak.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.